Mærk efter, vurdér, justér og bliv stærkere - fysisk og mentalt
Som mennesker besidder vi effektfulde ressourcer til at forbedre vores sundhed og velvære.
Det svære kan være at se dem, forstå dem og sætte dem i spil.
Jeg lærer dig at lytte til din krop, bruge, den bedst muligt, mærke hvad føles rigtigt, justere og finde ro for derigennem at opnå fornyet styrke. Det glemmer rigtig mange af os i en travl hverdag med uendelige arbejdsopgaver, krav, huskelister og gøremål.
At slippe sine tanker, spændinger, gamle mønstre og traumer og undgå, at de styrer (og forstyrrer) ens liv, er ikke nødvendigvis let. Med den rette guidning, kan det dog gøres meget tilgængeligt og værktøjerne kan blive helt naturlige, faste og effektfulde ritualer i en travl hverdag. Ritualer der gør dig sundere, stærkere og giver mere overskud, både fysisk og mentalt.
Jeg tilpasser og sammensætter min tilgang til hvert formål, person eller virksomhed, som jeg arbejder med, så du altid får den bedst mulige oplevelse og effekt ud af en session, en workshop eller et kursus hos mig.
Jeg benytter værktøjer fra yoga, mindfulness coaching, vejrtrækning, meditation og naturen til at guide dig.
Vayuna kan klart anbefales. Hanne leder os på professionel og behagelig vis ind i yogaøvelser og meditation.
Jeg har i samarbejde med Sandra fra Countrysidebreak arrangeret en yoga- og livsnyderrejse ud over det sædvanlige.
Yogarejse til skønne Baden i Sydtyskland
En forlænget weekend med ophold på et smukt wellness-hotel i Baden’s skønne natur – yoga, meditation og vandreture i vinbjergene, samt vinsmagninger med områdets lækre vine. Sandra er opvokset i Baden og kan give en helt unik introduktion til området, vinene og maden. Området i bjergene med alle vinstokkene emmer af ro og er et helt oplagt sted for dig, der elsker at koble fra med yoga og fordybelse, men samtidig nyder selvforkælelse og oplevelser med lækker vin og mad.