Hvordan kan det være, at vi i en tid med øget fokus på mental sundhed stadig lader stressen hærge? Danske virksomheder har årligt 16,4 milliarder kroner i stressrelateret produktionstab, og ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af personer med en høj score på stressskalaen steget med 8,5 procentpoint fra 2010 til 2021. Jeg synes, det er vildt… jeg sir’ det bare.
Er der ikke nogen, der har lyst til at gøre noget mere radikalt ved dette problem sammen med mig? For tiltag som mulighed for hjemmearbejde, køb af aftensmad i kantinen, træningscentre i virksomheden mm. har tydeligvis ikke været nok.
To gange har stressen sat mit liv midlertidigt på pause. Første gang var i 2007, hvor jeg arbejdede som konsulent på et kommunikationsbureau i København. Jeg elskede mit job – eller i hvert fald mine kollegaer og vores fantastiske samarbejde – indtil de endeløse nætter, det konstante pres og en (for) krævende leder til sidst fik mig til at bryde sammen bag computerskærmen. Den dag jeg sad grædende på kontoret, vidste jeg, at det var tid til at sige op. Det havde det været længe inden, men jeg var fanget i en spiral af urealistiske forventninger, både fra andre og fra mig selv, der betød, at jeg ikke havde mærket signalerne og i hvert fald slet ikke turdet agere på dem.
Og det var ikke sidste gang. En del år senere ramte stressen igen. Mine egne tanker, bekymringer og frygt for fremtiden havde fanget mig i en følelse af afmagt. Jeg gav til at starte med arbejdet skylden, men sandheden var, at jeg havde mistet forbindelsen til mig selv. Og her tror jeg en del af problemet ligger: Vi er hurtige til at pege fingre ad arbejdspladsen og omgivelserne, men undlader ofte at se indad.
Stress er et komplekst fænomen, der sjældent skyldes én enkelt faktor. Ja, arbejdspladsen kan være en stressfaktor med konflikter, dårlig ledelse og urealistiske krav. Men vi må også erkende, at stress ofte er et symptom på dybere indre konflikter – frygt, usikkerhed, manglende selvindsigt og evne til at mærke os selv. Vi er konstant “på,” og forventningerne til os selv og hinanden er højere end nogensinde. Men i stedet for at lade stress overtage vores liv, hvad hvis vi kunne vende den til vores fordel? Hvad hvis stress kunne blive en anledning til at styrke os selv og vores arbejdsplads?
Jeg tror løsningen ligger i en fælles indsats. Virksomheder skal skabe rammer, der fremmer trivsel og balance, og ledere skal opføre sig med empati og forståelse – og passe på sig selv, for ellers kan de ikke være der for medarbejderne. Men medarbejderne må også tage ansvar. Det handler om at mærke sine egne grænser, mærke og stå ved sine værdier og finde roen i sig selv. Og det er her, jeg ved, værktøjer som yoga og mindfulness kan spille en afgørende rolle.
Forestil dig en arbejdsplads, hvor stress ikke er en fjende, men en katalysator for personlig og kollektiv udvikling. Hvor medarbejdere ikke knækker under pres, men finder styrke i deres indre og fælles balance. Yoga og mindfulness er ikke mystik eller hokus pokus, og det er heller ikke kun stræk og arbejde med kroppen – det er praktiske og enkle metoder, der lærer os at bruge de værktøjer, som hvert menneske besidder, til at hjælpe os med at navigere i en hektisk verden, finde roen i nuet og tackle udfordringer med klarhed og styrke.
Kilder:
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
https://nfa.dk/
https://nfa.dk/nyt/nyheder/2023/fravaer-i-forbindelse-med-stress-koster-danske-arbejdspladser-mindst-16-4-mia-kroner-aarligt
Hjertekarsygdomme
Forhøjet blodtryk
Fordøjelsesproblemer
Svækket immunforsvar
Vægtøgning eller -tab
Depression
Angstlidelser
Udbrændthed
Søvnløshed
Øget sygefravær
Lavere produktivitet
Dårligere samarbejde
Dårligt arbejdsmiljø og trivsel
Højere personaleomsætning
