Jeg synes, det passer perfekt at servere en masse friske grøntsager i stave sammen med kyllingesticks ‘ne til den cremede peanutsauce. Er man mere sulten kan der fint serveres en portion ris til også.
Kyllingesticks:
grillpinde
400 g kyllingeinderfilet
2 spsk sweet chilisauce
1 spsk sesamolie
saften fra 1 lime
havsalt og peber
Peanutsauce:
125 g usaltede peanuts
1 tsk kokosolie
1/2 tsk stødt chilipulver
2 tsk tamarisauce (eller soya hvis man kan tåle gluten)
saften af 1/2 lime
2 dl kokosmælk
havsalt
Kyllingesticks:
Rør alle ingredienserne sammen til en marinade. Læg kyllingekødet i en pose, hæld marinaden over og lad det ligge på køl i en times tid – gerne længere. Sæt kyllingekødet på grillpinde og grill dem i ovnen eller på grill, til kødet er gennemstegt.
Peanutsauce:
Blend peanuts til en blød smør. Varm kokosolien i en gryde og steg chilipulveret et kort øjeblik i olien. Tilsæt derefter resten af ingredienserne, bring saucen i kog og smag til sidst til med havsalt.
Servér peanutsauce og kyllingesticks sammen med en masse friske grøntsager skåret i stave.