Blommemarmelade med chiafrø

En sundere marmalade. Brug nyplukkede friske blommer eller måske nogle du har gemt på frost – anset, smager de fantastisk i en marmelade

Jeg har forsøgt at lave en lidt sundere marmelade ved at begrænse mængden af sukker (endnu mere, end jeg plejer) og samtidig tilsætte økologiske chiafrø.

Med sit høje indhold af omega 3 fedtsyrer og kostfibre hjælper chiafrøene med at mindske marmeladens indvirkning på blodsukkeret. Derudover suger chiafrøene en masse af saften fra blommerne, så marmeladen kan koge kortere tid for at få den rette konsistens og dermed bevare flere af blommernes vitaminer.
Husk at købe de økologiske chiafrø, da det netop har været fremme, at de konventionelt dyrkede kan indeholde højere mængder pesticidrester end tilladt.

ingredienser

500 g blommer renset for sten
150 g rørsukker
saft og skal af en økologisk lime
korn fra 1 stang vanille
4 spsk chiafrø

Fremgangsmåde

Fjern stenene fra blommerne og skær dem i mindre tern. Riv skallen af limefrugten. Skrab kornene ud af vanillestangen. Hæld alle ingredienser i en gryde og bring dem i kog – lad også vanillestangen koge med. Skru ned for blusset, når det koger og lad marmeladen koge stille videre i 15-20 minutter. Blend evt. marmeladen let, hvis du vil have den mere jævn og undgå for mange stykker af skind. Herefter tages gryden af blusset, chiafrøene tilsættes og blandes godt rundt i marmeladen. Hæld marmeladen på skoldede og evt. atamonskyldede glas. Lad det afkøle.

Marmeladen smager fantastisk på mit glutenfri brød, som du kan lære at bage på et af mine bagekurser.

Måske er du også interesseret i