Pandekagerne er også uden mælkeprodukter, jeg brugte i stedet kokosmælk. Jeg køber en økologisk kokosmælk (IKKE light-udgaven), hvor jeg skiller den tykke del fra den flydende del i dåsen (dåsen skal have stået i køleskabet for at det er muligt) og gemmer det i køleskabet i hver sin lufttætte beholder. Så kan det bruges til en del forskelligt efterfølgende. Det kan sagtens holde sig en lille uges tid på køl på denne måde.
Hvis du ikke har quinoamel, kan det sagtens erstattes af en anden meltype.
Opskriften giver ca. 8 pandekager på 8-10 cm i diameter
1 banan (ca. 90-100 gram)
2 spsk af den tykke del af en dåse med kokosmælk
3/4 dl plantemælke, mælk eller den flydende del fra en dåse kokosmælk
1/2 dl mandelmel
1 dl quinoamel (hvis du erstatter med en anden glutenholdig meltype, skal du muligvis bruge en anelse mere)
1/2 tsk bagepulver
1 tsk vanillesukker
Kokosolie til stegning
Mos bananen sammen med det tykke kokosmælk. Tilsæt derefter kokosmælken og pisk godt. Rør mel, bagepulver og vanillesukker i. Dejen bliver forholdsvis tyk, men det er nødvendigt for at pandekagerne hænger sammen. Hæld små klatter af dej ud på en varm pande med kokosolie og bred dem let ud med en ske. Vend først pandekagerne, når dejen er næsten fast, ellers går de nemt i stykker. Servér med lidt ahornsirup, frisk frugt og ristede kokosflager.