Menu
Desserter

Hjemmelavet kokosis med chokolade

Nu er det vist på høje tid, at der sker lidt her på bloggen igen. Det er alt for længe siden, jeg har delt noget med jer. Ja, hvad kan jeg sige…. nogle gange tager den ene dag bare den anden uden, at man når de ting, man har planer om. Det kender vi vist alle. Men nu går den ikke længere. Så her kommer lidt inspiration, som måske kan bruges i pinsedagene, hvor meteorologerne jo lover sol og varme over Danmark.
I sidste weekend var jeg hjemme hos mine forældre og min mor har en ismaskine af den rigtig gode slags, som rører og fryser isen på samme tid. Dvs. at man undgår iskrystaller i isen, som dermed får en rigtig lækker konsistens. Derudover kan man have hjemmelavet is klar på under en time. Jeg har længe gerne villet lave en laktosefri is, så derfor var det oplagt gøre det, da jeg kunne bruge min mors ismaskine. Det gjorde trods alt det hele lidt nemmere og sikrede den gode konsistens på isen. Man kan dog lave isen uden ismaskine, men i så fald vil jeg sørge for jævnligt at røre i isen under indfrysningen.
Jeg lavede isen på laktosefri fløde, får at opnå en ekstra cremet konsistens og tilsatte kokosmælk, så isen fik en dejlig kokossmag. Derudover tilsatte jeg en god portion hakket mørk chokolade. Næste gang vil jeg prøve at erstatte noget af fløden med en lettere mælketype, men denne gang gik jeg efter at lave en rigtig lækker flødeis. Du kan se opskriften nedenfor.
I øvrigt brugte jeg en isform fra et gammelt københavnsk ismejeri, som jeg har købt på et loppemarked engang. Jeg synes, den er så fin…. så selvom det ikke var helt nemt at få isen ud og formen ikke helt havde sat de spor på isen, som jeg ønskede, så synes jeg nu stadig, der er et eller andet nostalgisk ved, at lave isen i den. Måske ville resultatet blive anderledes, hvis jeg havde mere tålmodighed, når jeg skulle have isen ud af formen….

Is1

Is2

Kokosis med chokoladestykker:

3 æggeblommer
75 g rørsukker
2 tsk vanillesukker
40 g kokosmel
den faste del fra 2 dåser kokosmælk
5 dl laktosefri fløde

Pisk æg, rørsukker og vanillesukker til en luftig hvid masse. Pisk derefter fløden og den tykke del fra kokosmælken sammen til en tyk skum og vend kokosmelet i. Slå skummet grundigt sammen med æggemassen ved at tilsætte skummet lidt ad gangen. Hæld isen i beholder og stil den i fryseren. Rør jævnligt under indfrysningen. Alternativt kan man bruge en ismaskine, hvis man er så heldig at have sådan en.

Is

5 Kommentarer

  • Kia G.
    juli 5, 2014 at 4:26 pm

    Undskyld for mine mange kommentarer, men den ene forsvandt efter at jeg havde skrevet den, så vidste ikke lige hvad jeg skulle gøre, udover at skrive det igen

    Svar
  • Kia G.
    juli 5, 2014 at 1:58 pm

    Hej igen

    Jeg glemte at fortælle dig hvilken ismaskine jeg har, jeg ikke om det gør en forskel, men bare for en sikkerheds skyld. Det er vinderen af denne test http://madmaskiner.dk/ismaskine-test/

    Jeg håber at den lever op til det de skriver derinde.

    Kærlig hilsen
    Kia

    Svar
  • Kia G.
    juli 5, 2014 at 1:56 pm

    Hej

    Jeg har en ismaskine og skal til at lave den is du viser her. Den lyder rigtig lækker, jeg elsker kokos og is, så det kan ikke blive meget bedre:)

    Det er første gang at jeg prøver at lave is, så jeg er lidt spændt. Jeg har dog et spørgsmål før jeg starter, som jeg håber at du kan hjælpe med.

    Du skriver: Hæld isen i beholder og stil den i fryseren. Rør jævnligt under indfrysningen. Alternativt kan man bruge en ismaskine, hvis man er så heldig at have sådan en.

    Skal man så ikke stille den i fryseren bagefter, hvis man bruger ismaskine? Jeg ved intet om ismaskiner, det er en gave fra min mand. (han håber vist på at jeg tager den hurtigt i brug)

    Kærlig hilsen
    Kia

    Svar
    • Kia G.
      juli 5, 2014 at 1:59 pm

      Jeg har forresten den ismaskine der har vundet denne test http://madmaskiner.dk/ismaskine-test/

      Svar
      • Hanne
        november 26, 2014 at 10:59 pm

        Hej Kia
        Tak for dine beskeder og UNDSKYLD, jeg ikke har svaret dig! Jeg har først nu opdaget dine beskeder. Af en eller anden grund har jeg ikke modtaget en notifikation om, at du havde skrevet – det plejer jeg ellers altid. Nå, men jeg håber, du er blevet glad for din ismaskine og fik lavet en masse lækker is i sommer. For lige at svare på dit spørgsmål og i tilfælde af at andre også skulle undre sig, så er det ikke nødvendigt at stille isen i fryseren, hvis man har en ismaskine med kompresser. Ved den slags sker indfrysningen nemlig direkte i maskinen.

        De bedste hilsner
        Hanne

        Svar

Har du noget på hjerte?