Med yoga, meditation & mindfulness værktøjer kan jeg hjælpe din virksomhed med at styrke jeres organisation gennem medarbejdere der:
Er mere skarpe og motiverede
Arbejder mere effektivt
Føler sig i balance og har det godt
Bliver bedre til at håndtere pres, modgang og udfordrende situationer
Får overskud og lyst til at skabe et rart arbejdsmiljø
Kender egne grænser
Kan mærke kroppens signaler – og kan reagere på dem i tide
det stærke fundament
Hvis du er virksomhedsejer, HR medarbejder eller lignende er jeg overbevist om, at du kan nikke genkendende til flere af de følgende udsagn:
Dygtige og velfungerende medarbejderne er et af de væsentligste aktiver for en sund, vækstende og økonomisk bæredygtig virksomhed.
Stor udskiftning i medarbejdere kræver mange ressourcer, så det er vigtigt med personalegoder og et godt arbejdsmiljø for at fastholde dem.
Det er de seneste år blevet sværere at sikre nok kvalificeret arbejdskraft til at kunne drive virksomheden optimalt og leve op til markedets krav.
Flere og flere medarbejdere bliver sygemeldt i kortere eller længere perioder med stress eller stressrelaterede sygdomme.
Mange medarbejdere skal bearbejde store mængder information, tage mange beslutninger og har stort ansvar i løbet af en almindelig arbejdsdag.
Mange medarbejdere bruger størstedelen af deres dag bag en skærm og har sjældent pauser herfra udover til frokost eller ved toiletbesøg.
Derfor har I selvfølgelig også allerede indført positive tiltag som f.eks. lækker frokostordning, dejlig kaffe, morgenbrød, personalefester, fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde osv. Altsammen noget som uden tvivl bliver værdsat og har en positiv indvirkning på arbejdsdagen og måske også familielivet. Samtidig fungerer det som stærke argumenter, når I skal sælge virksomheden i rekrutterings-øjemed.
Bliv endelig ved med det!

Indsats med effekt
MEN, hvad med medarbejdernes mentale velvære, stressniveau, evnen til at præstere og det psykiske arbejdsmiljø?
Jeg vil vove at påstå, at en indsats på disse områder kan have endnu større effekt på at
- mindske sygefravær
- øge effektiviteten
- øge trivslen på arbejdspladsen
- tiltrække og holde på dygtige medarbejdere
og i sidste ende opnå en endnu stærkere virksomhed.
en skræddersyet tilgang til din virksomhed
Virkningsfulde værktøjer
Mennesker er forskellige, medarbejdere er forskellige og det er virksomheder selvfølgelig også. Derfor er der heller ikke en “one size fits all” model, når det kommer til en indsats for fysisk og mental velvære i virksomheder.
Jeg har forskellige “værktøjer”, jeg kan sætte i spil for at gøre en forskel for jeres virksomhed. Processen skal planlægges i forhold til jeres ønsker, medarbejdernes dagligdag, budget, fysiske rammer osv.
Mit ønske er, at jeg stille og roligt kan hjælpe jer med at skabe en organisation af medarbejdere, der lærer at vende blikket ind ad, når der er behov for det. Lære at lytte til kroppen, mærke efter og finde ro og derigennem opnå fornyet styrke. Det glemmer rigtig mange af os i en travl hverdag med uendelige arbejdsopgaver, huskelister og gøremål. -Og at slippe sine tanker er langtfra let. Med den rette guidning kan det dog stille og roligt bliver lettere og med tiden blive helt naturlige, faste og effektfulde ritualer i en travl hverdag.
Følgende er nogle af de værktøjer, jeg bruger. De kan anvendes enkeltvis eller sammensættes, så I får den mest optimale løsning.
Foredrag
Jeg holder et inspirerende foredrag skræddersyet til jeres virksomhed, hvor yogafilosofien og mindfulness tilgangen bliver sat i relation til jeres hverdag. I bliver desuden taget igennem nogle praktiske øvelser, så der åbnes op for en forståelse af tilgangen og effekterne.
Yogasessioner
Jeg underviser jer i yoga om morgenen, midt på dagen eller sidst på arbejdsdagen. Det kan være et aftalt antal gange, hvor I får afprøvet effekten, eller der kan være tale om et længere fast forløb.
1:1 coaching
De medarbejdere der er interesserede får tilbudt en 1:1 snak med mig, hvor de kan få input og værktøjer til at håndtere individuelle udfordringer. Her kan også lægges individuelle yogaprogrammer.
Rum til ro
I dedikerer et rum eller område i virksomheden til at medarbejderne kan trække sig i 10-15 minutter i dagligdagen. Jeg indretter rummet med effekter, der alle understøtter ro og hjælper medarbejderne med at kunne samle sig, koble fra, blive motiveret, få ny energi – forskellige valgmuligheder i ét rum, så det kan tilpasses den individuelle medarbejders akutte behov.
Online yoga
Vi aftaler f.eks. en ugentlig tidlig morgensession, hvor jeres medarbejdere har mulighed for at logge på deres computer hjemmefra og starte dagen med yoga, inden dagens gøremål melder sig.
Online programmer
Jeg udvikler online yogaprogrammer og meditationer som bliver tilgængelige for jeres medarbejdere, så de kan bruge dem, når de vil, og hvor de vil. Det kan være alt fra 10 minutters guidet kontoryoga, til 15 minutters mindfulness meditation, 1 times yogasession for hele kroppen eller hvad der er brugbart for jeres medarbejdere.
Jeg er tilknyttet det smukke Great Northern Spa i Kerteminde som yogaunderviser, og har mulighed for at afholde events med jer i deres fantastisk rammer, hvis I har et ønske om at komme ud af huset. Som udgangspunkt skal de faste tiltag og tilbud dog være så let tilgængelige som muligt for medarbejderne, hvis der skal mærkes langvarige og holdbare resultater.
Yoga styrker fællesskabet
Når man laver yoga sammen, skabes der bånd mellem mennesker. Man har det så godt bagefter, at det er svært ikke at være åben og empatisk.
Det er en påstand, der står helt for egen regning. Men det er ikke desto mindre det, jeg oplever gang på gang. På samtlige af mine yogahold er der altid meget hurtigt blevet skabt et rart ‘rum’. Et rum hvor mennesker der ikke har kendt hinanden før, med vidt forskellige baggrunde, stor aldersspredning osv. hurtigt bliver meget åbne og har en kærlig og positiv adfærd overfor hinanden.
Det kan godt være, det til at starte med kræver lidt overvindelse, at skulle lave yoga med sine kollegaer. Det er en uvant situation, nye ritualer og en anderledes måde at se hinanden på, men med den rette tilgang kan det uvante og utrygge lynhurtigt vendes til en positiv oplevelse, som giver styrke både for den enkelte og for medarbejderne som gruppe.