En frisk indånding gør mere end bare at fylde vores lunger med ilt. Når vi trækker vejret, har det betydning for vores følelser, fokus og hvordan vi håndterer verden omkring os
Forskning af Professor Micah Allen fra Institut for Klinisk Medicin på Århus Universitet
Yoga er meget mere end blot stræk. Det er bevægelse, kropsbevidsthed, ro, vejrtrækningsøvelser, meditation og disciplin. Derfor giver det rigtig god mening at inddrage ved konferencer, til møder og i virksomheder generelt. Yoga kan give en pause, hvor deltagerne bliver guidet til at slippe tankerne og mærke deres krop, så de kan opleve velvære og få fornyet energi. Derudover vil der være læring, som de kan tage med hjem og anvende i hverdagen efterfølgende.
Der er flere måde at integrere yoga i en konference og til møder. Det kan være som opstart eller afslutning på dagen eller integreres som små pauser, hvor deltagerne ikke behøver at klæde om.
Jeg samarbejder med flere hoteller på Fyn i forbindelse med konferencer, men I kan altid tage fat i mig, hvis I ønsker, jeg skal komme præcis dertil, hvor I skal holde møde.
Herunder er er nogle af elementerne, der kan inddrages. Der er dog næsten ingen grænser for, hvordan de kan tilpasses, blandes og inddrages for at jeres deltagere får det optimale udbytte.
Inddrag et spændende foredrag om fordelene, forskning og erfaringer med yoga & mindfulness, hvor også praktiske øvelser kan afprøves.
Der kan afholdes en eller flere yogasessioner i forbindelse med jeres møde eller konference. Det kan foregå omklædt eller i almindeligt tøj på stole.
Arbejde med åndedrættet inddrages enten i yogasessioner eller som et separat fokusområde, hvor der både kan fokuseres på en teoretisk og praktisk tilgang.
Meditation kan føles svært og mærkeligt, hvis man er “ny”. Det kan inddrages enten som et selvstændigt fokusområde eller som en del af en yogasession til jeres møde og konference.
Det er en påstand, der står helt for egen regning. Men det er ikke desto mindre det, jeg oplever gang på gang. På samtlige af mine yogahold er der altid meget hurtigt blevet skabt et rart ‘rum’. Et rum hvor mennesker der ikke har kendt hinanden før, med vidt forskellige baggrunde, stor aldersspredning osv. hurtigt bliver meget åbne og har en kærlig og positiv adfærd overfor hinanden.
Det kan godt være, det til at starte med kræver lidt overvindelse, at skulle lave yoga med sine kollegaer. Det er en uvant situation, nye ritualer og en anderledes måde at se hinanden på, men med den rette tilgang kan det uvante og utrygge lynhurtigt vendes til en positiv oplevelse, som giver styrke både for den enkelte og for medarbejderne som gruppe.